De fleste har prøvet at have ondt i ryggen, men for mange mennesker er dette en del af hverdagen. For at forklare en lille del af årsagerne til smerter i ryggen, er det først vigtigt at kende en del af ryggens anatomi. Det er nemlig et af kroppens vigtigste områder. Selvom den som regel går under et enkelt navn, så udgør ryggen overordnet en samlet gruppe af forskellige kropsdele. De fleste vil nok tænke på knoglerne i rygraden, som er placeret med mellemrum fra halebenet og op til kraniet. Her er der tale om præcis 24 knoglehvirvler, 7 halshvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler. De er enormt vigtige, da deres opgave er at indkapsle og beskytter den gruppe af nerver, der løber i rygmarven. Mellem hver af dine ryghvirvler ligger en bruskskive – også kaldet en diskus – der består af en blød kerne og en hård ring af bindevæv. Den fungerer som en støddæmper og gør at ryggen kan bøjes, spændes og drejes gnidningsfrit.
Et brud på den ydre masse af bruskskiverne kaldes for en diskusprolaps. Dette er ikke altid ensbetydende med smerter, men hvis den bløde del buler ud imod en nerve i ryggen, kan dette være årsagen til stærke smerter. Nerverne i ryggen udgør rygmarvskanalen og omgiver dem, der forlader din hjerne. Der går desuden en gruppe nerver fra hvert led i din rygsøjle og ud til andre kropsdele. Fra nakken fører ryggen til grupperne af nerver i armene, fra brystdelen til nerver i torsoen og fra lænden til nerver i benene. Dette er netop grunden til at rygsmerter kan føre til smerter i andre dele af din krop.
Nerverne i din ryg kan undertiden komme i klemme og medføre andre former for smerte. Disse beskrives generelt enten som strålesmerter, brændende smerter eller en stikkende smerte. Af samme årsag kan rygsmerter føre til svaghed eller generelt ubehag i både ben og arme. Da ryggen er centrum for en hel gruppering af nerver, kan andre organer i din krop naturligvis også være årsagen til rygsmerter (bl.a. inflammation eller anden sygdom i galdeblæren, blindtarmen, hovedpulsåren eller nyrerne).
Til at holde sammen på gruppen af nerver, bruskskiver og knogler i ryggen, findes der to dele af din anatomi, der er mindst lige så vigtige for ryggen: ledbånd og muskler. Ledbåndene i din ryg sørger for at stabilisere ryggen, men har samtidigt følenerver, som sender information til din hjerne omkring ryggens stilling og bevægelser. Ryggen er desuden omgivet af en gruppe af muskler – et såkaldt “muskelkorset” – bestående af henholdsvis bækkenbund, mave- og rygmuskler, der bidrager, når du bøjer eller drejer dig. Disse muskler er på konstant arbejde, hvad enten du holder ryggen i en fast stilling eller i bevægelse.
Stive led eller muskelsmerter i ryggen kan, af denne årsag, også føles som gener eller smerter i andre dele af kroppen. Der findes adskillige årsager til smerter i muskler og led, der kan behandles medicinsk eller med antibiotika. Disse kan være forårsaget af alt fra en ændring af dit belastningsmønster, som f.eks. overbelastning af senerne, til arvæv i musklerne, gentagne fibersprængninger og psykiske lidelser, såsom depression. Kiropraktorer mener f.eks. at muskelsmerter ofte skyldes en ændret funktion i et led i rygsøjlen.
Men ulig en diskusprolaps – der i værste tilfælde kræver en kombination af smertestillende medicin og operationer – kan visse muskel- og ledsmerter minimeres via. styrketræning eller andre former for gymnastik, der styrker led og muskler, også f.eks. pilates og yoga. En amerikansk undersøgelse fra foråret 2006, dokumenterer og påviser desuden sammenhængen mellem infrarød terapi og smertelindring af kroniske rygsmerter.
Alt indhold og alle oplysninger på fit-fun.dk er udelukkende til information og kan på ingen måde erstatte en lægekonsultation eller anden form for professionel medicinsk rådgivning og/eller behandling.